Slovensk

Jeg har beskæftiget mig med oversættelse fra slovensk til dansk siden 2007, hvor jeg kom i gang med at levere tekster til brug for varemærker. Desuden har jeg oversat forskellige retslige dokumenter, især politianmeldelser for færdselsuheld (det er næsten det eneste, der kan gå galt for én, når man rejser til dette lille, fredelige og eftertænksomme land (Slovenien har nogle af verdens største filosoffer).

På privatbesøg i Ljubljana 2008. Bageste række fra venstre: Tatjana Balažic Bulc, lektor ved Universitetet i Ljubljana, hendes stedsøn Vitomir, sønnen Leonard, manden Mitja Bulc, ansat ved Toyota Slovenien, og endeligt jeg selv. I forreste række mine egne børn.

Slovensk begyndte jeg at studere i 1989 som et lille ekstrasprog på et sommerkursus i serbokroatisk i Dubrovnik. Siden voksede min interesse, og jeg har været på kurser dernede flere gange, senest et sommerkursus i 1992 i Ljubljana.

Som et led i mine ph.d.-studier underviste jeg i slovensk ved Københavns Universitet i efteråret 1997. Det var mig en stor oplevelse, ligeledes for mine studerende, som senere er vendt tilbage til dette slaviske sprog med dets yderst konservative accentsystem, en enkelt ved at skrive PhD-afhandling derom.